A11y.General.SkipToContent

Nye velfærdsinitiativer

Helgstrand Dressages arbejde med og uddannelse af heste

  • Som et af verdens mest anerkendte træningscentre for dressurheste arbejder vi hos Helgstrand Dressage målrettet på at uddanne elitedressurheste under de bedst mulige forudsætninger for både vores medarbejdere og vores heste. For at vores heste kan være i absolut verdensklasse, skal al behandling af heste ske med hestens velbefindelse som højeste prioritet.

 

  • Når man uddanner en elitehest, kan forskellige træningsmetoder benyttes. Her er det vores ansvar at sikre, at disse bliver anvendt korrekt. Der skal ikke herske tvivl om, at psykisk eller fysisk mishandling af heste altid har været forbudt hos os. Derfor gør TV 2’s optagelser stort indtryk på os. De viser uacceptabel ridning og behandling af heste, og det lever ikke op til vores retningslinjer eller værdisæt. 

 

  • Vi har taget klippene meget alvorligt. Vi har gennemgået vores arbejdsprocesser grundigt og indført en lang række tiltag. Vi forpligter os ikke blot til at følge gældende lovgivning, men stræber efter at sætte højere standarder for branchen – både når det gælder vores arbejde med heste, vores forretningsførelse eller vilkår for medarbejdere.

 

  • Vi har fortsat mere at lære. Derfor kommer der løbende flere initiativer til, og derfor har vi flere tiltag på vej.

 

Vi har taget kritikken til os

Vi har rykket os langt – også siden TV 2’s optagelser i januar 2023 – men vi fortsætter stadig med at udvikle os. Vi har gennemført en uafhængig advokatundersøgelse af vores virksomheds forretningsførelse, ligesom vi grundigt og detaljeret har sammenholdt vores praksis og interne retningslinjer med dyrevelfærdsloven, Dansk Rideforbunds etiske retningslinjer samt Det Internationale Rideforbunds Code of Conduct og generelle retningslinjer. På den baggrund har vi indført en lang række tiltag og forbedringspunkter for vores dyrevelfærd, forretningsførelse og vilkår for vores medarbejdere.

 

Vores forbedringspunkter indenfor dyrevelfærd

Vi har på baggrund af den interne gennemgang af branchens lovgivning og retningslinjer på området indført følgende siden januar 2023:

  • Kameraopsætning i alle ridehaller, hvis råband kan gennemses af Dansk Ride Forbund samt relevante myndigheder, hvis vi bliver gjort opmærksom på dårlig ridning eller uetiske træningsmetoder. Optagelserne er i fuld overensstemmelse med GPDR og opbevares i 30 dage.
  • En skærpet egenkontrol af heste, hvor staldchefer hver 14. dag gennemgår samtlige heste. Det er i tillæg til daglige syn af heste samt 3-5 årlige dyrlægekontroller. Alle tjek af heste overstiger lovkravene markant.
  • En opdateret Code of Conduct samt retningslinjer i vores medarbejderhåndbog, der tydeligt beskriver vores krav til al arbejde med og håndtering af heste. Retningslinjerne er baseret på både det internationale rideforbunds regulering og Dansk Rideforbunds etiske retningslinjer. Brud på vores retningslinjer medfører en række sanktionsmuligheder.
  • Udbredelse af kendskab til vores Code of Conduct samt interne retningslinjer ved ansættelse, ligesom fokus på ovenstående er intensiveret i vores dagligdag.
  • Udbredelse af kendskab til whistleblowerordning. Helgstrand Dressage har siden 2022 haft en whistleblowerordning, hvor efterforskning foregår i fortrolighed.
  • Efteruddannelse af medarbejdere foruden løbende dialog og forventningsafstemning om vores krav til behandling af heste.

 

Vores forbedringspunkter indenfor forretningsførelse

Vi har på baggrund af den uvildige advokatundersøgelse fra Bruun & Hjejle fra Juni 2022 bl.a. indført:

  • Nye partnerskabskontrakter for halvpartsejere af heste med klare retningslinjer for ejerskab, omkostninger og provision. Det skaber større transparens i vores handler.
  • Gennemsigtighed i alle aspekter af aftalegrundlaget.
  • Dokumenteret/skriftlig kommunikation som godkendes af både partsejer og H/D som grundlag for 100% enighed om aftalegrundlaget.
  • Gennemsigtighed i eventuel afregning af kommission (ny standard for branchen).
  • Indført grundig KYC proces (know your customer) for at sikre validitetens af købesummens oprindelighed.

 

Vores forbedringspunkter indenfor ansættelse- og arbejdsforhold

Vi foretog i 2022 en grundig gennemgang af medarbejdervilkår for vores medarbejderfunktion ”grooms” og foretog på den baggrund følgende:

  • Væsentligt lønløft gældende fra juni 2022, der nu er brancheførende.
  • Mulighed for brancheførende bonusordninger.
  • Væsentligt løft af arbejdsvilkår med fokus på arbejdstidsvilkår.
  • En nyoprettet funktion: Groom manager, der er ansat på fuld tid til at sikre trivsel, fastholdelse og styrkelse af arbejdsforholdene for medarbejdergruppen.

 

Vi vil gå foran og sætte nye standarder for branchen

  • Hos Helgstrand Dressage rider vi dagligt 350 heste, mens vi sælger mere end 150 heste om året.
  • Vores hestebokse er ca. 35% større end loven foreskriver, ligesom vores heste får væsentlig mere motion og fri bevægelse, end loven forpligter os til.
  • Vores heste har markant flere dyrelægebesøg og daglige tjek af heste end lovpligtigt.
  • Vi har udelukkende erfarne ryttere af højeste niveau.
  • Ved transport tjekkes alle heste af uafhængige dyrlæger. Ud af 257 gyldige syn fra november 2021 (cirka 500 heste sammenlagt) er samtlige godkendt til afrejse af officielle embedsdyrlæger fra Fødevarestyrelsen.

 

Vi fortsætter udviklingen med yderligere tiltag på vej

  • Vi ønsker at etablere en læringsplatform, hvor vi bl.a. ved onboarding uddanner nye medarbejdere i relevante kurser inden for hestevelfærd, overholdelse af retningslinjer m.v., så vi kan højne vidensniveauet.
  • Vi indspiller en række undervisningsvideoer som del af vores kommende læringsplatform, der skal bidrage til efteruddannelse af samtlige medarbejdere.